Alle vi med børn kender problematikken med legetøj alle vegne, legoklodser under fødderne og plastikkøretøjer, der gør uforholdsmæssigt ondt at komme i karambolage med på vej i seng, når lyset er slukket. Og dilemmaet er virkeligt, for vi har jo heller ikke lyst til at isolere vores børn på deres respektive værelser - selvfølgelig skal de have lov til at være med i stuen sammen med resten af familien. Og så lever man med legetøjet, der flyder, for hvad er alternativet?
Der er selvfølgelig et alternativ. Se med herunder, hvor du får vores bedste bud på at indrette stuen på en måde, der skaber plads til alle og hensyn til hinanden.
Stueindretningen der giver plads til alle - voksne som børn
Når vi får børn, så må vi lave lidt om i hjemmet - der er pludselig en masse nye behov, der skal tilgodeses. En rigtig god måde, hvorpå du kan skabe plads til både voksne og børn i hjemmets fællesarealer, er at indrette et legehjørne i stuen.
Legehjørnet skal gerne afskærmes en smule, så det er tydeligt for alle, hvor legetøjet hører til, og hvor børnenes fristed er - her laver de nemlig selv reglerne, og de kan gives mere frihed, netop fordi pladsen i rummet er delt op. Og skulle legetøjet alligevel ende i midten af stuen, så er det trods alt lige nemmere at rydde op, når det blot skal flyttes tilbage til legehjørnet.
Rent praktisk - disse ting har du brug for
Et godt legehjørne er praktisk, afgrænset og med plads til leg og fri fantasi. Helt praktisk, så behøver du en legemåtte, der er en genial måde, hvorpå du kan skabe en synlig og tydelig afgrænsning. Dertil giver legemåtten et behageligt og sikkert underlag for børnene at lege på. Du kan finde gode legemåtter i forskellige designs hos virksomheden Hyggi.
Udover en god legemåtte, så har du brug for en blød kurv, hvor legetøjet kan være opbevaret i. Du kan også sætte en lille reol eller kommode i legehjørnet, hvis dit barn har mange ting. Herfra er det blot at fylde op med godt legetøj, spil og malebøger. Og måske en lille dyne og en pude kan gøre hjørnet ekstra hyggeligt for barnet.