Hvert år, når de lyse nætter ender og vi bevæger os mod mørkere tider, dukker der artikler, plakater og kampagnefilm op om vigtigheden af, at være synlig i trafikken. De er rettet mod ”bløde” trafikanter, altså hovedsageligt fodgængere og cyklister, der ikke sidder beskyttet i for eksempel en bil eller kabinescooter. Budskabet er ikke til at misforstå: Husk reflekser på tøjet og/eller lys på cyklen når du bevæger dig ud i trafikken efter mørkets frembrud.
Cykellygter i mange varianter
For mange år siden var langt de flest lygter til cykler dynamolygter. Fordelen var, at de fungerede uden batterier, men til gengæld skulle der nogle gange trampes ekstra hårdt i pedalerne, når de var ”slået til”. I dag bruger de fleste cykellygter batterier, og før du bestemmer dig for en særlig model, bør du tjekke, hvilken type og hvor mange den bruger. Det kan nemlig være en dyr fornøjelse i længden, især hvis du glemmer at slukke for din lygte, når du parkerer jernhesten. Se et udvalg af modeller og køb dine cykellygter her.
Invester i kvalitetslygter
Du skal holde tungen lige i munden, når du er på jagt efter lygter til cyklen. Der er nemlig visse lovkrav, som lygterne skal opfylde – gør de ikke det, kan du risikere at få en bøde. Og, værre endnu, du risikerer din egen sikkerhed, da de ikke lyser tilstrækkeligt til at du kan blive set på lang afstand eller selv kan se særligt langt foran dig. Så sæt dig ind i reglerne og køb kun produkter, der opfylder disse. Tjek eventuelt produkttests og lignende online.
Har du reflekserne i orden?
Bevæger du dig ud i mørket på gåben, eventuelt for at lufte hunden eller løbe en tur, kan du gøre bilister opmærksom på din tilstedeværelse ved at have reflekser på dit tøj, sko, hue eller taske. Og hellere for mange end for få.