Kæltringehøj, Gødding Skov. Foto: Naturstyrelsen
Danmarks statsskove bugner af spor fra fortiden, der alle giver et indblik i vores forfædres måde at leve på. Vi har samlet en række af de mest pudsige fortællinger og giver gode råd til, hvad du selv kan kigge efter på dit næste besøg i naturen.
En bunke sten eller en mosklædt forhøjning er umiddelbart ikke noget, man vil tænke videre over på en skovtur. Men faktisk kan begge dele gemme på en spændende fortælling omkring vores fortid. Du behøver oven i købet ikke investere i en metaldetektor for at begive dig ud som amatørarkæolog.
På en mark, der pløjes hvert år, forsvinder sporene hurtigt. Det samme på en strand, hvor de vaskes væk af bølgerne, men i skovene får sporene lov til at ligge. Derfor vil du kunne finde kulturspor i Danmarks statsskove, der er bevaret igennem århundreder og årtusinder.
2Hvis man gør det til en vane at se efter spor fra fortiden, så kan man finde masser af dem. I sig selv er de fleste af kultursporene egentlig ikke specielt fortællende. Det er en sten, et hul i jorden eller en bule på jordoverfladen. Spændende bliver det først, når man finder frem til historien bag, for eksempel at dybe furer i skovbunden ofte er opstået ved mange generationers færdsel," siger Gert Hougaard Rasmussen, som er naturvejleder og kulturhistoriker i Naturstyrelsen.
Bliv din egen sporjæger
Han kalder selv landskabet for Danmarks største rigsarkiv, og hvis bare man har øjnene med sig, er der spor, hvor end man går. Et godt sted at begynde kan være statens skove og naturområder, hvor der findes over 5.000 fredede fortidsminder foruden tusindvis af andre spændende kulturspor.
"Du kan nemt blive din egen sporjæger, hvis du bare ved, hvad du skal kigge efter. Et af de mest typiske fortidsminder er gravhøje fra stenalder eller bronzealder, der dækker over små og større forhøjninger, hvor man har begravet folk. Nogle rager godt op i landskabet og er umulige at overse, men der findes også en del, der er mere undseelige. Generelt kan man sige, at hvis en forhøjning er regelmæssig og rund, så er den ofte menneskeskabt. De høje der er skabt af isen eller vinden, er ofte mere aflange," siger Gert Hougaard Rasmussen.
Læs også: Oplev naturen fra vandet med oppustlig kajak
Et andet spor, der findes mange steder i statens skove er stendiger og volde. De er ofte tegn på tidligere dyrehold, skovplanteskoler fra skovens plantning, kålgårde (gamle haver fra tidligere gårde), sogneskel eller matrikelskel mellem forskellige ejere.
Mange steder vil der også være furer i skovbunden, særligt hvor terrænet skråner. Det kan være gamle veje, hvor kørsel med kassevogne og folk og fæ har slidt spor langt ned i bunden. Disse veje kaldes også for hulveje, og der ligger ofte flere hulveje side om side ned over den samme skråning.
8 Fortidsminder i Danmark
Grenkast i Slotved Skov
I Slotved Skov i Vendsyssel står en bøg med en stor bunke grene omkring stammen. Det er ”Kræmmerens Bøg”. Sagnet fortæller, at en kræmmer blev overfaldet og frarøvet sine ejendele netop her. Kræmmeren bad for sit liv, men overfaldsmanden slog ham til sidst ihjel, så han ikke siden skulle sladre. Lige inden kræmmeren udåndede, fløj en flok krager op fra et af de nærliggende træer - og kræmmerens sidste ord blev: "Fuglene skal være mine vidner!" Mange år senere skete det på herregården Bøgsted, at mange mennesker var samlet - og i det samme fløj en flok krager hen over. "Se, dér flyver kræmmerens vidner", sagde en af de tilstedeværende - men det skulle han aldrig have gjort, for lige præcis dét, var han jo den eneste, der kunne vide. Og på den måde fik kræmmerens gerningsmand til sidst sin dom og straf.
Bunken af grene omkring træet er et såkaldt grenkast. Når man som vejfarende passerer stedet, skal man samle en gren op og smide den på bunken. Så undgår man, at kræmmeren går igen. Fænomenet kendes også andre steder i landet, dog oftere i form af et stenkast – men ideen er den samme, nemlig at dække over en skændsel.
Vildtbanesten ved Hald Hovedgård
Området omkring Hald Sø syd for Viborg byder på både et dramatisk landskab omkring den gamle isrand fra sidste istid og en righoldig kulturhistorie. Et eksempel er langs alléen, der fører frem til den nuværende Hald Hovedgård. Her kan man opleve ikke mindre end 16 store sten med forskellige inskriptioner. I 1700-tallet markerede stenene det kongelige jagtområde, deraf navnet vildtbanesten. Det er Danmarks største samling, og i folkemunde har alleen af vildtbanesten fået navnet: ”Niels Bugges hugtænder”.
Saltsyderier på Læsø
I middelalderen og renæssancen betalte Læsøboerne afgifter til kannikkerne i Viborg i salt. Særligt for Læsø findes koncentreret saltvand under strandengene, og ren saltlage kunne opsamles i brønde. Sydning af salt stod på fra omkring 1200 og ophørte i 1652, fordi sydehytterne krævede store mængder brændsel. Ruinerne efter øboernes gamle sydehytter står i dag som lave, firkantede volde rundt på det lavtliggende område Rønnerne. Der findes således over 300 tomter af middelalderlige sydehytter alene på Naturstyrelsens områder.
Sildeboder på halvøen Albuen i Nakskov Fjord
Den eneste bevarede sildemarkedsplads i Danmark. Den består af rester af boder fra de store middelalderlige sildemarkeder, der trak handlende fra hele Europa. Som rækkehuse med jordvægge og sejldugstag lå markedsteltene i sildetiden side om side og husede fiskere og de såkaldte ”gællekoner” – der stod for rensning af sildene før saltningen.
Rydningsrøse i Frederikshåb Plantage
Stenbunker af afryddede marksten fra 2000 år gamle jernaldermarker – helt tilsvarende de stenbunker som nutidens bønder samler af fra markerne i dag. Især i skovene kan der være bevaret større eller mindre partier med oldtidsagre – den største samling af rydningsrøser findes i Frederikshåb Plantage. Mens de gamle jernaldermarker for længst er forsvundet i det opdyrkede landskab, så blev markerne bevaret ved anlægget af den tidlige statsplantage Frederikshåb, der blev anlagt i 1804.
Trædestensrække i Bølling Sø
En række af trædesten ud over mosefladen, som kan følges over en strækning af 400 m. Trædestenene har dannet en gangsti over mosen og er sandsynligvis anlagt i Jernalderen. Tørvegravning i samme moseområde bragte i 1950 et af verdens bedst bevarede moselig fra jernalderen frem i lyset – Tollundmanden. Hvem ved, måske har han krydset mosen over de samme sten …
Den tilsandede landsby i Tisvilde Hegn
Inde midt i skoven i Tisvilde Hegn i en irgrøn lysning støder du på udgravningerne fra den gamle landsby Torup, der blev begravet af sand under den store sandflugt. I 1500-tallet berettes der om en stor landsby på 18 gårde, men i sidste del af århundredet begynder sandflugten for alvor at hærge. I 1592 er der kun seks gårde tilbage. Herefter nævnes Torup ikke længere. Byen var simpelthen forsvundet. Den blev først fundet igen i 1958, hvorefter en af gårdene i den gamle landsby blev udgravet.
Vejpligtsten i Bommerlund Plantage
I Bommerlund Plantage på Hærvejen tæt på den dansk-tyske grænse står flere vejpligtsten, der stammer fra tiden 1770-1900. Tidligere var det de lokale bønder, der havde ansvaret for vedligeholdelsen af vejen. Vejen lå inden tilplantningen af Bommerlund Plantage på den åbne hede, og bønderne boede ofte langt fra den del af vejen, de skulle passe. Vejpligtstenene viser ved hjælp af initialer, hvilken del af vejen den enkelte gård skulle vedligeholde.
