Tusindvis af danskere døjer med psykiske eller sociale udfordringer - herunder depression, angst, posttraumatisk og ensomhed.
Når livet gør ondt, vælger de fleste medicin eller samtaleterapi som deres primære behandlingsform. Men der er også andre muligheder - en af dem er at anskaffe sig en servicehund.
Hvad er en servicehund?
I modsætning til en almindelig hund er en servicehund specialtrænet til at assistere personer med fysiske, psykiske eller sociale problemer.
Mange med nedsat syn eller hørelse nyder stor gavn af at have en servicehund, men disse hunde kan også hjælpe personer med fx depression, angst, bipolar lidelse eller skizofreni.
Psykiske servicehunde kan fx hente medicin til sin ejer i forbindelse med et angstanfald, tilkalde hjælp eller berolige en person med stress ved at lægge sig tæt ind til vedkommende.
Et effektiv værn mod depression
De seneste årtier er der sket en stigning i antallet af danskere med depression - især de milde og moderate tilfælde.
En psykisk servicehund kan være en stor hjælp for disse personer - bl.a. fordi den kræver daglig motion, sikrer at du kommer ud i den friske luft og giver gode muligheder for at møde andre mennesker (hundeejere).
Både fysisk aktivitet, socialt samvær og daglige ophold i naturen har vist sig at være gavnlige for humøret. Da en psykisk servicehund assisterer på alle disse punkter, kan den være guld værd for personer med depressive symptomer.
Men det stopper ikke der. Psykiske servicehunde giver også en form for mening og retning i livet - en grund til at stå ud af sengen om morgenen og takle en ny dag.
For mange udspringer depression netop af en følelses af meningsløshed, så alene af den grund kan det være en stor fordel at anskaffe sig en servicehund.
Hvad med ensomhed?
Også når det kommer til ensomhed, kan en servicehund være behjælpelig. Det skyldes bl.a. at den fungerer som en ekstra ven - en kilde til ubetinget kærlighed og venskab.
Men derudover giver den også gode muligheder for at møde andre mennesker. I forbindelse med de daglige gåture med hunden, er det ikke ualmindeligt at støde ind i andre hundeejere eller blive mødt af tilfældige forbipasserende som stopper op for at beundre den.
En servicehund kan give de samme følelsesmæssige fordele som relationer med mennesker, så føler du dig ensom, kan en social servicehund måske være løsningen. Som det gamle ordsprog lyder: “hunden er menneskets bedste ven”.
Hvordan finder du en servicehund?
Det er et godt spørgsmål. For at få bevilliget en servicehund skal du sende en ansøgning til din kommune. Ansøgningen skal typisk indeholde informationer om dine vanskeligheder, din dagligdag og dine fremtidsplaner.
Der stilles en række krav til ejeren af en psykisk eller social servicehund. Det kan fx være krav om at du elsker hunde, har tid til at gå ture med den, osv.
For at få det bedste ud af en servicehund bør du være indstillet på at investere både tid og energi i jeres samarbejde.
Spørg dig selv hvordan du kan yde omsorg og kærlighed for din nye ven? Kan du fx give den en blød og behagelig hundeseng at sove i, foder af den højeste kvalitet, masser af frisk luft, rigeligt med opmærksom eller ubetinget kærlighed?