Renoveringer og projekter i hjemmet kan både være en økonomisk og tidsmæssig udfordring.
Derfor inviterer BAUHAUS alle boligejere med drømme om fornyelse til projektaften tirsdag den 6. november i alle byggevarehuse, hvor fremmødte kan få konkret rådgivning, kontante besparelser og ikke mindst mulighed for at gå hjem med 25.000 kroner.
Skal huset have nyt tag, teenagerne en tilbygning eller bilen en ny garage? Der er nok projekter at poste tid, energi og ikke mindst penge i for de danske boligejere. Ifølge Bolius’ årlige Boligejeranalyse bruger de danske boligejere i gennemsnit 64.720 kroner hvert år på løbende renoveringer og projekter i hjemmet.
For mange boligejere er potentialet for at spare tid og penge imidlertid stort, hvis projekterne planlægges bedre. Derfor inviterer BAUHAUS alle boligejere, der barsler med et nyt projekt, til Projektaften, hvor byggevarehuset tilbyder en faglig og økonomisk håndsrækning i form af rådgivning samt konkrete og kontante fordele.
”Danskerne er meget engagerede i deres hjem og bruger både mange penge og meget tid på hus og have. Med Projektaftenen vil vi gerne sætte fokus på nogle af vores mange services, der kan gøre det både nemmere og billigere at kaste sig over nye projekter,” fortæller Jan Galle, markedschef fra Bauhaus.
Hjælpen kommer i mange former
Til Projektaftenen tilbyder BAUHAUS en helt særlig projektpakke til nye projektkunder bestående af en række konkrete fordele heriblandt gratis levering, fuld returret på overskydende materialer, kreditløsning og ikke mindst 20 procent rabat på ordrer afgivet på aftenen.
”Vi vil gerne hjælpe med at sikre at den enkelte kundes projekt bliver en succes. Nogle har mest brug for rådgivning eller kontakt til håndværkere gennem montageservice, mens det for andre er muligheden for en kreditløsning eller returret på overskydende materialer. Uanset hvad, er der hjælp at hente for alle,” siger Jan Galle.
Alle kan få brug for hjælp
YouGov-analyse offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der placerede BAUHAUS på førstepladsen over danskernes foretrukne byggevarehus. Ifølge BAUHAUS selv skal en del af forklaringen findes i kædens målrettede arbejde med service og rådgivning.
”Uanset om du er en gør-det-selv person eller professionel håndværker kan du ind i mellem have brug for lidt hjælp. Det kan være faglig sparring til løsning af en udfordring, rådgivning i forhold til anvendelse af et produkt, en fleksibel levering eller noget helt andet. BAUHAUS er mere end et byggemarked, og vi tilbyder ikke kun et stort udvalg af produkter, men også en lang række services, der letter arbejdet for både private og håndværkere,” siger Jan Galle.
BAUHAUS Projektaften afholdes tirsdag den 6. november i alle BAUHAUS byggevarehuse landet over. Der trækkes lod om 25.000 kroner blandt alle nye projektkunder, der opretter en projektkonto på aftenen.