I uge 33 lancerede ILVA den nye efterårskollektion inden for ILVA Trend. Hovedtendenserne denne sæson er de eksklusive materialevalg og de brændte farver, som for alvor har gjort deres smukke indtog i boligen.
Følger du med i tidens hotteste trends inden for boligindretning? Eller har du brug for lidt inspiration til, hvad der er fremme lige nu? Så er ILVA Trend måske noget for dig.
Generelt for boligindretning er det personlige udtryk en stærk tendens, og med ILVA Trend kollektionen er det nemt at gå på opdagelse i tidens største boligtrends og blive inspireret til at skabe sin egen personlige indretningsstil.
Den nordiske stil er under forandring. Enkeltheden holder ved, men der fokuseres mere på de stærke og markante farver. Især de brændte nuancer med rødlige og gule toner er blevet populære, og går igen på både møbler og boligtilbehør.
Derudover er materialevalgene blevet mere eksklusive. Ilva har længe oplevet, at marmor har stor indflydelse på nutidens boligindretning, og dette materiale holder stadig og er endda gået fra at være et mindre element i boligen til nu at blive valgt til hjemmets større møbler, for eksempel spisebordet.
Velour og messing er også to materialer, som er oppe i tiden. Disse eksklusive materialer er en tendens, der er inspireret af det globale samfund.
Denne sæson skal du ifølge Ilva holde øje med disse tendenser:
- De brændte nuancer
- Marmor
- Messing
- Velour
- Farvet glas
- Keramik
- Voluminøse møbler med bløde kurver
Du kan købe den nyeste ILVA Trend kollektion i alle ILVA bolighuse eller på ilva.dk netop nu.
Om ILVA Trend
ILVA Trend er et bud på en kollektion til dig, der vil give de allernyeste tendenser en plads i dit hjem. Det er en kollektion, der hurtigt opfanger de internationale trends og får produkterne ud på markedet. ILVA Trend kommer to gange om året og kan kun købes hos ILVA.